Irer sætter sprintfavoritterne på plads i UAE Tour
Sam Bennett viste flot topfart, da han spurtede sig til sejren i ørkenen. (Arkivfoto) Foto: Luk Benies/Ritzau Scanpix
Luk Benies/Ritzau Scanpix
Sam Bennett tog sejren på 7. etape af UAE Tour, hvor Fernando Gaviria og Elia Viviani kom ind efter.
Den brølstærke irer Sam Bennett var hurtigste mand i en tæt massespurt på 7. og sidste etape af World Tour-løbet UAE Tour.
Bennett fik presset cyklen først over stregen foran hurtige folk som Fernando Gaviria, Caleb Ewan og Elia Viviani på de næste pladser.
Sidste etape var helt flad og havde ikke udfordringer til at kunne rokke ved klassementet, hvor 29-årige Roglic også havde slået fast, at han var feltets stærkeste.
Med sejr på både den indledende enkeltstart og fredagens bakkeafslutning samt en anden- og en tredjeplads i løbet af de seks første etaper havde han kørt sig til en fortjent samlet sejr.
Alejandro Valverde (Movistar) og David Gaudu (FDJ) besatte de næste pladser.
Allerede efter få kilometers kørsel på lørdagens afsluttende etape kom tre mand afsted i en udbrud, som både sprinterholdene og klassementholdene havde det fint med at lade køre.
Will Clarke (Trek), Benoit Cosnefroy (AG2R) og Dmitriy Gruzdev (Astana) var det tre mand, som fik lov til at få luft under vingerne.
I feltet åndede der fred og idyl, mens sprinterholdene sørgede for at holde udbryderne i en snor, der kunne hales ind i tide.
Det var dog først med ti kilometer igen, at forspringet røg under et minut, men med små tre kilometer igen blev trioen opslugt.
Mark Cavendish og Marcel Kittel kom aldrig med i spurten, som ellers havde deltagelse af de andre hurtige stjerner.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned