Irsk sprinter tager sejr nummer 50 i karrieren
Sam Bennett har vundet 50 sejre i karrieren som professionel. (Arkivfoto) Foto: Ander Gillenea/Ritzau Scanpix
Ander Gillenea/Ritzau Scanpix
Irske Sam Bennett sad på hjul af Michael Mørkøv og vandt 4. etape af cykelløbet UAE Tour i en spurt.
4. etape af World Tour-løbet endte i triumf for irske Sam Bennett, som tog sin 50. professionelle sejr i karrieren.
Sprinteren, der blandt andet har to Tour de France-sejre på cv'et, spurtede sig til sejr på Al Marjan Island, selv om det ikke nødvendigvis gik helt efter planen.
Bennett sad på hjul af Mørkøv, som kørte Bennett frem mod fronten, men i stedet for at drøne forbi danskeren, tog han en omvej og kørte helt ud i venstre side af vejen.
Her fandt han så meget fart, at han oversprintede Jumbo-Vismas David Dekker og Lotto Soudals Caleb Ewan, som tog de efterfølgende pladser.
Sejren var Quick-Steps tredje i 2021 indtil videre.
I den samlede stilling medførte sprinteretapen ikke nogen forskydninger.
Løbet føres fortsat af slovenske Tadej Pogacar, der kører for UAE Emirates. Ineos-rytteren Adam Yates og Joao Almeida fra Quick-Step er de nærmeste forfølgere.
Trek-danskeren Mattias Skjelmose er placeret som nummer seks i løbet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned