Ishockey: Ny Frederikshavn-træner lider første nederlag
Peter Johansson så sit hold tabe for første gang, da Frederikshavn White Hawks fik klø af Aalborg Pirates.
Ishockeyklubben Frederikshavn White Hawks' nye cheftræner, Peter Johansson, stod lørdag aften for første gang i taberens rolle i Metal Ligaen.
Svenskeren, der blev hyret den 26. december som afløser for den fyrede Juha Riihijärvi, så sit hold tabe 1-4 til Aalborg Pirates.
Det skete endda på hjemmebane i Frederikshavn.
Mike Vaskivuo bragte gæsterne på 2-0 med en scoring i både første og anden periode, men inden udløbet af anden periode havde Frederikshavns Rasmus Søndergaard skabt fornyet spænding med en reducering.
Scoringer af Matt Francis og Tommy Grant i tredje periode betød imidlertid, at Aalborg Pirates kunne tage hjem med en sikker sejr.
Peter Johansson havde vundet sine første to kampe som cheftræner for Frederikshavn White Hawks.
Frederikshavn ligger nummer fire i Metal Ligaen med 40 point for 22 kampe.
Aalborg Pirates er nummer otte med 31 point for 23 kampe.
Metal Ligaen toppes af Odense Bulldogs, der har 50 point for 23 kampe.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie