Ishockeyens talentstrøm mod øst vækker blandede følelser

Danske ishockeyteenagere valfarter igen til Sverige. Barndomsklubberne i Danmark bliver skiftet ud med ishockeygymnasier i nabolandet, hvor sporten er langt større og konkurrencen en del hårdere.

11 danskere optræder i den bedste svenske U18-række. Yderligere fem er tilknyttet klubber på næstøverste niveau. Dertil kan man lægge et tilsvarende antal i de ældste ungdomsårgange på U20-niveau.

Så sent som i 2022 efterlyste ishockeyunionens daværende talentchef, Jens Nielsen, at flere danske talenter slog igennem i de bedste svenske juniorrækker. Siden er der kommet fuld fart på trafikken igen.

Ved første øjekast kan det ligne en succeshistorie for talentudviklingen i Danmark, hvor man altid har sat en ære i at sende spillere til de prestigefyldte klubber øst for Kattegat.

Men ifølge folk med indsigt i talentmiljøet er billedet langtfra så positivt, som tallene kunne antyde.

- Vi oplever mange spillere, der tager til Sverige og spiller for klubber uden for top-10, og nogle gange væsentligt under. Jeg kan godt tvivle på, at det er hensigtsmæssigt for dansk ishockey, siger Nicholai Sørig, der er sportschef i Frederikshavn IK.

- Jeg har stor respekt for, at man tager afsted for at få oplevelsen ved at bo i et andet land. Men hvis det er det sportslige niveau, du tager afsted for, så skal du til en af topklubberne. Hvis ikke de er interesseret, så skal du gøre op med dig selv, om det er værd at tage afsted, siger han.

Frederikshavn har i de senere år sendt flere store talenter med Oscar Fisker Mølgaard i spidsen til svenske storklubber som HV71 og Frölunda.

Det er en fjer i hatten for klubben og talentprogrammet FIK Elite Hockey Academy. Men smilet bliver mere anstrengt, når spillere meddeler, at de drager til Sverige for at spille for klubber et godt stykke længere nede i hierarkiet.

- Et af vores primære mål er jo at uddanne spillere, der kan begå sig i den danske liga.

- Nogle tager over og spiller på næstøverste juniorniveau i Sverige, og vi oplever, at deres niveau daler, og at deres træningsmængde ikke er højere, end den ville være i Danmark. Så vil vi hellere beholde dem her, siger Nicholai Sørig.

For at give de største talenter udfordringer nok bruger de danske klubber spillerne på flere forskellige hold på samme tid.

Stort set alle U18-landsholdsspillerne optræder fast i den næstbedste seniorrække, Divisionen, og nogle har spillet i Metal Ligaen.

Her bliver de matchet med fuldvoksne spillere. Det gør de ikke på de svenske akademier.

- Det er jo heller ikke alle, der spiller i Sverige, der bliver udtaget til landsholdet. I den seneste trup var der to-tre stykker, som jeg kunne have udtaget. Men jeg vurderede, at der var nogle i Danmark, der var bedre, siger U18-landstræner Flemming Green.

I sommer anbefalede han en spiller at blive hjemme i stedet for at tage til en svensk klub, og generelt skal spillerne tænke sig godt om og overveje nøje, hvad de vil have ud af deres ophold i Sverige.

- Der findes mange fine træningsmiljøer i Sverige. Men de findes kun i de gode klubber som Frölunda, Växjö, Rögle, HV71 og den slags eliteklubber.

- Det er jo ikke sådan, at fordi man kommer til Sverige, så er man pludselig noget helt vildt. Hvis man er et sted, hvor medspillerne er på samme niveau eller dårligere, bliver man ikke presset på samme måde, som man ville blive herhjemme, påpeger Flemming Green.

En af årsagerne til den øgede talenttrafik kan være, at det er blevet sværere at se perspektiver på kort sigt på højeste niveau i Danmark.

Holdene i Metal Ligaen må nu have ni udlændinge, og jævnbyrdigheden i kampene er stor. Derfor kan der være lang vej til regelmæssig spilletid for en ung spiller.

- Metal Ligaen er en privatdrevet liga, og holdene hiver ikke bare uden videre unge talenter op fra ungdomsafdelingen, siger Nicholai Sørig.

- Når rutinerede spillere stopper, vælger mange i stedet at spille med færre kæder. Så kan unge spillere godt komme til at stå i et vadested, og så kan græsset se grønnere ud på den anden side, forklarer han.

Trods strømmen mod Sverige er der da heller ikke noget, der taler for, at talentpuljen i dansk ishockey er øget.

I de senere år er Danmark på ungdomsniveau blevet distanceret af lande som Norge, Østrig og Frankrig, som man ellers tidligere har været foran.

U18-landsholdet overlevede i foråret kun med nød og næppe på næstøverste VM-niveau.

- Vi arbejder stadig på at komme op på tidligere tiders niveau. Men der er blevet længere imellem de spillere, der knytter næven og tager kampen op, lyder det fra Flemming Green.

/ritzau/