Ishockeyherrer taber første kamp i traditionsrig turnering
I sin første kamp ved Deutschland Cup tabte Danmarks ishockeylandshold til Tyskland efter forlænget spilletid.
Det blev til et nederlag til de tyske værter, da Danmarks ishockeylandshold torsdag tog hul på turneringen Deutschland Cup.
Efter forlænget spilletid tabte Danmark 2-3 til Tyskland. Daniel Schmolz stod for det afgørende mål tre et halvt minut inde i den forlængede spilletid.
Schmolz havde også udlignet til 2-2 lidt over halvvejs inde i anden periode. Inden da havde Danmark eller vendt 0-1 til 2-1 takket være mål af Anders Koch og Nicolai Meyer.
Fire hold deltager i Deutschland Cup. Lørdag og søndag skal Danmark møde Slovakiet og Østrig.
Deutschland Cup så første gang dagens lys i 1987 og er kun med tre undtagelser blevet spillet hvert år lige siden. Danmark har dog kun været med en enkelt gang før, i 2007.
Turneringen spilles i Krefeld. Det er Danmarks sidste landskampe i 2022.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned