Ishockeylandsholdets anfører, Jesper Damgaard, bliver nødt til at indstille sin karriere, meddeler Danmarks Ishockey Union i en pressemeddelelse.
- Det har været en rigtig svær beslutning, som jeg har tænkt over i længere tid, men hensynet til min familie og min fremtid har naturligvis vejet tungest, siger Jesper Damgaard.
Den 35-årige back, der har deltaget ved 17 VM-slutrunder, har pådraget sig flere hjernerystelser, som har holdt ham ude fra Malmø Redhawks-holdet. Dermed kommer han ikke med til VM i dette forår.
- Jeg gav det en sidste chance her, og det er egentlig gået godt på isen, men hovedet har ikke kunne klare det sidste af træningen, og jeg har haft kvalme og hovedpine efterfølgende, så der var kun én beslutning at tage, siger Jesper Damgaard.
Jesper Damgaard har spillet 256 landskampe for Danmark.
Backen har scoret 45 mål og lavet 69 assister.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned