Islands succestræner annoncerer stop efter EM
Lars Lagerbäck meddelte sit stop, da han udtog Islands trup til EM-slutrunden i Frankrig.
Islands succesrige fodboldlandshold skal have ny landstræner efter EM i Frankrig.
Lars Lagerbäck meddelte mandag på et pressemøde, at han siger farvel efter slutrunden.
- Jeg må indse, at jeg ikke bliver yngre, der er meget rejseri.
- Man har ikke så meget tid til socialt liv. Jeg skal lave noget andet og fokusere mere på familie og venner, siger den 67-årige svensker ifølge TT.
Lars Lagerbäck var fra 2000 til 2009 landstræner for Sverige, og han har også virket som landstræner for Nigeria.
Han førte sidste efterår Islands A-landshold til landets første slutrunde, da holdet blev nummer to i sin EM-kvalifikationsgruppe.
Island sluttede efter Tjekkiet, men foran blandt andre Tyrkiet og Holland.
Ved EM er islændingene havnet i gruppe med Portugal, Ungarn og Østrig.
Lars Lagerbäck udtog mandag sin trup på 23 spillere til slutrunden i Frankrig.
Med i truppen var blandt andre to spillere fra Alka Superligaen, OB's Ari Skulason og Elmar Bjarnason fra AGF.
Også den 37-årige angriber Eidur Gudjohnsen fra Molde er med i truppen.
EM i Frankrig bliver spillet fra den 10. juni til den 10. juli.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned