Det italienske fodboldlandshold gjorde tirsdag aften Tyskland selskab, da Andrea Pirlo og holdkammeraterne sikrede sig billetten til næste års EM med en hjemmesejr på 1-0 over Slovenien.
Sejren betyder, at italienerne med 22 point ikke længere kan indhentes af konkurrenterne i kvalifikationsgruppe C. Tættest på er Serbien med 14 point.
Det lignede længe en uafgjort affære, men fem minutter før slutfløjt lykkedes det for indskifteren Giampaolo Pazzini at score det forløsende mål for de azurblå.
Med sejren er Italien det andet hold, der kvalificerer sig til den kommende slutrunde i Polen og Ukraine efter Tyskland.
Også England nærmer sig slutrunden med en 1-0-sejr over Wales i et nabomøde, hvor Ashley Young blev matchvinder.
Kun englændernes kommende modstander fra Montenegro har en teoretisk chance for at spolere EM-deltagelsen for England, der blot skal have et enkelt point med fra udekampen i oktober.
Det blev også til en god svensk aften i EM-kvalifikationen, da San Marino blev slået med 5-0 efter 0-0 ved pausen.
Med to kampe tilbage er svenskerne dog hele seks point efter topholdet i gruppe E fra Holland.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie