Italiens landstræner er tryg før playoffdyst mod Sverige
Giampiero Ventura er fortrøstningsfuld før Italiens playoffkampe mod Sverige. Foto: /ritzau/AP/Maurizio Deglinnocenti/arkiv
/ritzau/AP/Maurizio Deglinnocenti/arkiv
Giampiero Ventura føler sig sikker på, at Italien formår at besejre Sverige og komme med til VM i fodbold.
En VM-slutrunde i fodbold uden Italien. Det er ikke sket siden 1958, men det vil ske igen, hvis det italienske landshold kikser i de kommende playoffkampe mod Sverige.
Italiens landstræner, Giampiero Ventura, har imidlertid selvtillid før den første kamp, der bliver spillet fredag i Stockholm.
- Det er et vigtigt øjeblik for mig, for min karriere og for spillerne. Ved at komme med til slutrunden i Rusland kan de fortsætte en cyklus eller afslutte den.
- Men jeg tænker end ikke på risikoen for, at vi ikke kvalificerer os. Vi kommer helt sikkert med til Rusland, siger landstræneren ifølge nyhedsbureauet AFP.
Italien sluttede som nummer to i sin VM-kvalifikationsgruppe efter Spanien.
Sverige blev nummer to i sin gruppe efter Frankrig.
Italien er kun to gange blevet hjemme fra VM.
Første gang var ved det første VM i 1930, hvor Italien valgte ikke at deltage.
Anden gang var i 1958, hvor italienerne ikke formåede at kvalificere sig.
Giampiero Ventura tror på, at historien og holdets kvaliteter vil hjælpe de firfoldige verdensmestre til VM.
- Jeg har en ekstraordinært motiveret gruppe spillere.
- Jeg er rolig, fordi jeg har spillere til rådighed, og fordi Italien altid har været klar i disse meget afgørende situationer, siger han.
Returkampen i Milano bliver spillet på mandag.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned