Det er italienerens største sejr i karrieren. Han blev nummer tre i 2010.
Den forsvarende vinder, Philippe Gilbert, og hans BMC-hold viste ellers tænder for første gang længe, da han på Kruisberg med 21 kilometer til mål kørte frem i favoritgruppen.
Men belgieren og hans to hjælperyttere brugte måske for mange kræfter i den afsluttende fase, mens de øvrige favoritter kørte afventende.
For godt nok nåede han at indhente Oscar Freire og sætte kurs mod sejren på den stejle Cauberg-stigning. Men 50 meter fra mål blev han overhalet af Enrico Gasparotto, som vandt foran Jelle Vanendert og Peter Sagan.
Efter en time af de 256 kilometers kørsel opstod helt i overensstemmelse med forskrifterne et udbrud, som senere med ni ryttere nåede et forspring på 13 minutter.
Sidste overlever blandt lykkeridderne, franskmanden Romain Bardet, kørte overraskende stærkt i løbets afsluttende fase og blev ført opslugt med under 10 kilometer til mål.
For Matti Breschel forløb den hollandske klassiker slet ikke efter forhåbningerne hos ham selv og hans hold Rabobank. Danskeren udgik af løbet med cirka 55 kilometer til målstregen.
Det hollandske hold havde overtalt den tidligere VM-sølvvinder til at springe Paris-Roubaix over og i stedet satse på Amstel, da man ville eksperimentere med, om løbet måske passede bedre til hans kvaliteter.
Intet tyder dog på, at Matti Breschel skal satse sine kræfter på Ardenner-klassikerne frem for brostensklassikerne, hvor han tidligere har høstet gode resultater.
Amstel Gold Race blev kørt første gang i 1966, og Bjarne Riis er med sin sejr i 1997 eneste danske vinder af løbet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned