Italiensk træner: Ingen overraskelse at VM er i fare
Gian Piero Ventura sender mandag aften sit italienske landshold på banen i Milano mod Sverige i VM-playoff. Foto: /ritzau/AP/Antonio Calanni
/ritzau/AP/Antonio Calanni
Landstræner Gian Piero Ventura mener, at italienerne burde have nedtonet VM-forventningerne for længe siden.
Det bør ikke komme som den helt store overraskelse, at Italiens landshold er i fare for at misse VM.
Det mener landstræner Gian Piero Ventura før mandagens skæbnekamp i Milano mod Sverige.
Landsholdet risikerer at misse VM for første gang siden 1958, efter at svenskerne for tre dage siden vandt 1-0 i Stockholm i den første af to playoffkampe.
Ventura mener, at italienerne for langt tid siden burde have nedtonet deres forventninger efter, at landsholdet blev parret med Spanien i det indledende gruppespil.
- Fra det øjeblik, hvor vi trak Spanien i gruppespillet, vidste vi, at vi styrede mod playoff.
- Ingen bør være overraskede over, at vi står her nu, siger Gian Piero Ventura.
Trods den forventede andenplads efter Spanien i gruppe G har det alligevel skabt stor ståhej blandt italienerne, at landsholdet kan misse VM i Rusland for første gang i seks årtier.
- Jeg er med på, at det foregår sådan i Italien, men jeg havde ikke forventet alt det her.
- Det begyndte med, at folk talte om jordens undergang, siger den 69-årige landstræner.
Gian Piero Ventura er dog fortrøstningsfuld før mandagens returopgør mod Sverige i Milano.
- Præstationen i det første opgør viste mig, at vi sagtens kan vende 0-1 til samlet sejr, siger han,
Mandagens opgør på San Siro mellem Italien og Sverige spilles klokken 20.45. Den samlede vinder er sikret adgang til næste års VM i Rusland.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie