Italienske tophold snubler på hjemmebane
Bundholdet Genoa stod lørdag aften for en stor overraskelse i den italienske Serie A, da holdet slap fra Torino med 1-1 mod førende Juventus.
Dermed slog Juventus ikke kapital af topkonkurrenten Lazios kiks mod Chievo tidligere på dagen. Afstanden mellem de to hold er nu på seks point, mens Napoli kiler sig ind i mellem på andenpladsen, inden holdet møder Parma søndag eftermiddag.
Angriberen Fabio Quagliarella bragte ellers Juventus foran kort efter pausen, men rutinerede Marco Borriello udlignede med godt 20 minutter igen. Trods et hårdt Juventus-pres i slutfasen lykkedes det ikke at afgøre kampen.
Tidligere på lørdagen stod Lazio for en mindst lige så stor negativ overraskelse, da romerne tabte for første gang i 17 kampe.
Chievo, der ellers er et af Serie A's dårligste udehold, vandt 1-0 på det olympiske stadion i Rom på et mål af Alberto Paloschi efter en times tid.
Lazio-træner Vladimir Petkovic er dog fortrøstningsfuld trods nedturen.
- Selv om det ikke var vores bedste præstation, er der ingen grund til at hænge os efter én dårlig kamp.
- Efter så mange positive runder skulle det ske. Vi havde en dårlig dag mod en svær modstander, der spillede med ni mand bag bolden, lyder analysen fra Vladimir Petkovic ifølge Football Italia.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie