Jakob Andkjær har før haft problemer med at lægge for hårdt ud og svømme for ujævnt ved store svømmemesterskaber, men det er indtil videre ikke tilfældet ved det igangværende EM i Budapest.
Han har været ret konstant, idet han satte syvendehurtigste tid i indledende heat på 50-meter butterfly, og han havde også syvendehurtigste tid i semifinalen. Her svømmede han en tiendedel af et sekund hurtigere end ved sin første start, men alligevel var han ikke helt tilfreds.
- Jeg er glad for at være i finalen, men jeg ville gerne have svømmet en lille smule hurtigere. Jeg fik nogle tæsk på de første 15 meter, og der skal jeg gøre det bedre, siger Andkjær, der også har analyseret, hvad der skal forbedres rent teknisk.
- Jeg skal have nogle længere armtag, og så skal jeg have afstemt timingen mellem mine arme og ben noget bedre. Lykkes det, kan jeg sagtens hente nogle tiendedele, siger Andkjær, som dog ikke vil love en medalje i tirsdagens showdown.
- Alt kan ske i en finale, men det er nogle hurtige fyre, jeg er oppe imod, siger Vallensbæk-svømmeren.
Han vandt bronze i disciplinen ved EM i 2006 - også i Budapest - mens det ved europamesterskaberne i 2008 blev til en femteplads.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned