Jakob Poulsen: Det er ydmygende for os
Jakob Poulsen spillede hele kampen, da FC Midtjylland tabte 0-2 på hjemmebane til OB lørdag aften.
Jakob Poulsen og resten af FCM-mandskabet har dermed tabt tre hjemmekampe i streg, og det er noget, der irriterer den stærke midtbanespiller.
- Det er måske ikke krise, men det er meget, meget skuffende og ydmygende for os spillere.
- Det må ikke ske, at vi taber tre hjemmekampe på stribe, siger Jakob Poulsen, der samtidig kommer med sin vurdering af den nedadgående formkurve:
- Vi styrer jo ofte kampene, men vi er for uskarpe og dårlige på slutproduktet. Det gjorde sig også gældende i dag, synes jeg.
- Lige nu er det ikke godt nok, det vi leverer på den sidste tredjedel af banen. Vi spiller ikke chancerne store nok.
Nederlaget til OB lå ellers ikke i luften langt inde i første halvleg, hvor midtjyderne kontrollerede opgøret. Jakob Poulsen ærgrer sig over, at FCM ikke fik lukket kampen allerede i første halvleg.
- Jeg er skuffet og irriteret. Første halvleg var rigtig flot, og vi manglede jo bare at score. Vi kontrollerede første halvleg fuldstændig.
- De scorede et rigtigt flot mål til 1-0, det må vi bare konstatere, men det lå til, at vi skulle vinde den her, mener han.
I næste runde skal FC Midtjylland et smut til Aarhus for at møde AGF, og Jakob Poulsen har en klar mission frem mod den kamp.
- Nu har vi modgang, så nu skal vi vise, hvad vi er lavet af. Vi lægger os ikke ned - det ville være pinligt, siger Jakob Poulsen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned