Jan Ø. Jørgensen må knibe sig i armen, for det kan næsten ikke være sandt, at han torsdag besejrede den firedobbelte verdensmester, OL-guldvinder og onde ånd, kineseren Lin Dan.
- Det er en kæmpe drøm, der går i opfyldelse. Jeg har slået den bedste spiller nogensinde, siger Jan Ø. Jørgensen.
- Jeg er meget, meget stolt, og jeg har lidt svært ved at sætte ord på den følelse, jeg har nu. Det er meget specielt at slå en spiller som ham.
Den danske badmintonspiller vandt i tre sæt 14-21, 21-15, 21-15 over kineseren ved Super Serie-turneringen Malaysia Open, hvor danskeren samtidig spillede sig frem til kvartfinalen.
- Han kom godt ud af starten i første sæt, hvor han spillede hurtigt og skarpt. Mit udgangspunkt var at være lidt frækkere og prøve lidt flere ting, og det lykkedes egentlig okay mod slutningen af andet sæt.
- Så kom der pludselig en åbning, og så begyndte han at lave fejl, og han blev usikker. Der opstod chancer, og så kløede jeg på og spillede det spil, jeg gerne vil spille.
- Ved føringen 11-3 i tredje sæt lugtede jeg blod. Ved 17-9 var der lige ved at gå gummiarm i den, men jeg fik den lukket forholdsvist sikkert, siger Jan Ø. Jørgensen.
Jan Ø. Jørgensen og Lin Dan har mødt hinanden seks gange. Kineseren har vundet de første fem opgør.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie