Caroline Wozniacki får støtte fra en uventet kant, når det gælder de evindelige spørgsmål om hendes manglende grand slam-sejr.
Det er hendes kommende modstander ved Australian Open, Jelena Jankovic, der kommer danskeren til undsætning.
Serberen har selv prøvet at være nummer et i verden uden at have en grand slam-titel på cv'et, så hun kan sagtens sætte sig i Wozniackis sted.
- Jeg synes, at I er hårde ved hende nogle gange. Måske skulle I lade det ligge en gang imellem.
- Hun er ret ung. Jeg tror, at hun nok skal vinde store turneringer i fremtiden, enten før eller siden, siger serberen.
Hun er glad for, at der ikke længere bliver sat spørgsmålstegn ved hendes verdensrangliste-placering.
- Nu er jeg ikke i den situation lige nu, så jeg behøver ikke tage mig af det. Det er rart at være væk fra det og bare fokusere på mit tennisspil, mens jeg slipper for at svare på den slags spørgsmål hver dag fra jer journalister, siger Jankovic.
Hun nåede førstepladsen på verdensranglisten i august 2008, men fik kun lov at beholde den en uge. Hun var dog tilbage på tronen i oktober og holdt sin placering helt frem til 1. februar året efter.
Caroline Wozniacki og Jelena Jankovic mødes natten til søndag dansk tid. Vinderen går i kvartfinalen, hvor modstanderen enten bliver Kim Clijsters eller Li Na.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned