Japansk læge advarer: OL-deltagere er truet af hedeslag
Besøgende til OL i Tokyo næste år skal forberede sig på høje temperaturer og høj luftfugtighed. Foto: Issei Kato/Reuters
Issei Kato/Reuters
Klimaet i den japanske højsommer egner sig ikke til OL, lyder det fra fremtrædende japansk læge.
Publikum og sportsudøvere ved næste års OL i Tokyo er fare for hedeslag i den japanske sommer, der byder på høje temperaturer og høj luftfugtighed.
Sådan lyder advarslen fra lægen Kimiyuki Nagashima, der er i bestyrelsen for Japans Lægeforening.
- Fra starten har vi anset hedeslag som den største helbredsmæssige risikofaktor for OL i Tokyo.
- Japans hede handler ikke bare om høje temperaturer. Luftfugtigheden er ekstremt høj. Det medfører større risiko for at blive syg end i andre lande, siger Nagashima til nyhedsbureauet AFP.
I Tokyos ansøgning om værtskabet, lød det ellers, at OL-perioden mellem 24. juli og 9. august efterfulgt af para-OL bød på et "ideelt klima for idrætsudøvere til at præstere deres bedste".
Men lægen er langtfra enig i beslutningen om at afholde OL midt i højsommeren.
- Min personlige holdning er, at sportsbegivenheder skal afvikles i et behageligt miljø.
- Jeg mener ikke, det er i orden, at forretningsmæssige og økonomiske overvejelser gør, at man afholder dem på upassende steder på upassende tidspunkter, siger Kimiyuki Nagashima.
Ifølge AFP har 93.000 mennesker spredt ud over hele Japan søgt akut hjælp på grund af varme denne sommer. 159 er døde.
Da Tokyo var vært for OL i 1964, var legene placeret i oktober for at undgå de højeste temperaturer.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie