Japansk skihoplegende sigter mod niende OL-deltagelse
Noriaki Kasai deltog første gang ved vinter-OL i 1992, men han har ingen planer om at indstille karrieren endnu. (Arkivfoto) Foto: Dominic Ebenbichler/Reuters
Dominic Ebenbichler/Reuters
47-årige Noriaki Kasai vil tilbage på Japans skihoplandshold og kvalificere sig til OL i Beijing i 2022.
Det er de færreste eliteatleter forundt at opleve deltagelse ved et OL. Den japanske skihopper Noriaki Kasai har været til OL otte gange. Det har ingen andre præsteret i vinter-OL's historie.
Det er bemærkelsesværdigt. Det er det også, at han i en alder af 47 år stadig satser på at komme til OL i Beijing i 2022.
Trods en skuffende 2019/2020-sæson for den aktive skihoplegende, som endte med at sende ham ud af landsholdstruppen, har han ikke opgivet drømmen.
- Jeg vil tilbage på det japanske World Cup-hold. Målet er at komme til mit niende OL, siger han til det tyske skihopmedie skispringen.com.
- Jeg vil vise, at jeg stadig kan præstere på et højt niveau.
Han vandt sin første OL-medalje i 1994 i Lillehammer, da han sammen med det japanske hold vandt sølv i holdkonkurrencen.
20 år senere kom så OL-medalje nummer to og tre i russiske Sotji. Her vandt Kasai sølv i den individuelle konkurrence på stor bakke og en bronze i holdkonkurrencen med Japan.
Det gjorde ham til den ældste medaljetager ved et vinter-OL nogensinde i en alder af 41 år og 254 dage.
Ved de seneste lege i sydkoreanske Pyeongchang i 2018 var Kasai dog langt fra medaljer.
I 2016 rundede han sin World Cup-konkurrence nummer 500 i karrieren. Han står noteret for 17 World Cup-sejre - senest tilbage i november 2014.
Hvis Kasai kommer til OL i 2022, vil han til den tid være 49 år.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned