Japansk sportspolitiker: OL har mistet sin mening
Den tidligere verdensmester i judo Kaori Yamaguchi er i dag medlem af Japans Olympiske Komité. Tilbage i 1988 vandt hun OL-bronze i Seoul. (Arkivfoto). Foto: Unknown/Ritzau Scanpix
Unknown/Ritzau Scanpix
Et medlem af Japans Olympiske Komité mener, at Japan bliver presset til at afholde OL trods modstand.
Sommerens OL i Tokyo er de seneste uger blevet mødt med modstand i den japanske befolkning.
Flere læger har desuden opfordret til en aflysning af legene, der i forvejen er blevet udsat med et år, mens den fjerde bølge af coronavirus ruller ind over landet.
Fredag slår et medlem af Japans Olympiske Komité fast, at Tokyo-legene har mistet sin mening.
I en klumme hos Kyodo News skriver Kaori Yamaguchi, der har en fortid som olympisk judokæmper, at sommerens OL har skabt mistillid og frygt i forholdet mellem befolkningen og den japanske regering.
- Hvad bliver dette OL for en størrelse, og hvem afholder vi det for?
- Legene har allerede mistet sin mening, og de bliver afholdt bare for, at de skal afholdes, skriver Kaori Yamaguchi.
- Vi er blevet presset op i et hjørne, hvor vi ikke kan stoppe det nu. Vi bliver forbandet, hvis vi stopper det, og vi bliver forbandet, hvis vi lader være, fortsætter hun.
Kaori Yamaguchi langer også ud efter Den Internationale Olympiske Komité (IOC), der ihærdigt arbejder på at få gennemført OL.
Hun mener ikke, at IOC har lyttet til de meningsmålinger, der flere gange har vist, at et stort flertal af japanerne enten ønsker endnu en udsættelse eller en aflysning af OL.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie