Jens fra Sakskøbing Stryger ind på landsholdet igen
Jens Stryger Larsen (til højre) fejrer en af Højlunds scoringer. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Blandt andre Thomas Delaney og Christian Nørgaard er igen med på landsholdet efter fravær senest.
Fodboldspilleren Jens Stryger Larsen, der stammer fra Sakskøbing, er med i lamndsholdstruppen, når Danmark i september skal møde San Marino og Finland i EM-kvalifikationen.
Det samme er en anden gammel kending. Thomas Delaney var udeladt, da landsholdet var samlet i juni, og han har ikke spillet i rødt og hvidt siden VM sidste år, men den rutinerede midtbanespiller er blandt dem, der nu er tilbage.
Københavneren har i de seneste år levet en omtumlet tilværelse med ophold i flere forskellige klubber. Senest er han blevet udlejet fra Sevilla til Anderlecht.
Landstræner Kasper Hjulmand har været begejstret over, hvordan Thomas Delaney har foldet sig ud hos Sevilla i opstarten over sommeren og senest hos Anderlecht.
- Vi ved, hvad vi får, og vi ved, hvordan han kan sætte et aftryk på en fodboldkamp, siger Hjulmand om Delaney, der indtil videre har fået ét indhop hos Anderlecht.
Også Brentford-spilleren Christian Nørgaard skal være med til at spille Danmark tættere på EM. Midtbanemanden sad ude med en skade i juni-kampene mod Nordirland og Slovenien.
En af dem, der er fravalgt i forhold til i juni, er Mohamed Daramy, der for nylig er skiftet til den franske klub Stade Reims, hvor han allerede har scoret i Ligue 1.
Også forsvarsspillerne Mathias "Zanka" Jørgensen og Rasmus Nissen Kristensen samt midtbanespilleren Philip Billing er siet fra.
Danmark er på tredjepladsen i gruppe H efter en svingende indledning på EM-kvalifikationen.
Kasper Hjulmands tropper skuffede i anden runde fælt på udebane mod Kasakhstan, hvor det endte med et nederlag på 2-3 efter en føring på 2-0. I den seneste kamp måtte danskerne nøjes med 1-1 mod Slovenien.
Det er dog blevet til sejre mod Finland og Nordirland. Finland fører gruppen med ni point. Kasakhstan på andenpladsen har også ni point. Danmark har syv point.
Danmark møder San Marino på hjemmebane 7. september. Derefter rejser landsholdet østpå for at møde Finland 10. september.
Her er truppen i sin helhed:
* Målmænd: Kasper Schmeichel, Frederik Rønnow og Mads Hermansen.
* Forsvarsspillere: Joakim Mæhle, Jens Stryger Larsen, Andreas Christensen, Victor Nelsson, Simon Kjær, Joachim Andersen, Alexander Bah.
* Midtbane: Christian Eriksen, Christian Nørgaard, Thomas Delaney, Morten Hjulmand, Pierre-Emile Højbjerg, Mathias Jensen, Mikkel Damsgaard.
* Angreb: Martin Braithwaite, Rasmus Højlund, Jonas Wind, Yussuf Poulsen, Andreas Skov Olsen, Jesper Lindstrøm.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie