Jesper Nøddesbo: Vi skal udnytte træthed hos Kroatien
De danske håndboldherrer har ikke brugt nær så mange kræfter som Kroatien før fredagens semifinale ved EM.
Mens Danmark onsdag aften kunne holde stjernerne Mikkel Hansen, René Toft Hansen og Niklas Landin på bænken i en sikker sejr over Island, så var Kroatiens spillere på hårdt arbejde for at sikre semifinalepladsen mod Polen.
Danmarks stregspiller Jesper Nøddesbo ser det som en klar fordel, at danskerne har brugt færre kræfter.
- Kroatien har et komplet hold med sindssygt dygtige spillere. Men de har forhåbentligt brugt en masse kræfter mod Polen, og vi skal nok ud at løbe med dem, som vi plejer, og forsøge at trætte dem.
- Det skulle gerne blive en fordel, at vi har haft spillere til at sidde ude, mens kroaterne har leveret maks, siger Jesper Nøddesbo.
Onsdagens betydningsløse opgør mod Island har ifølge Barcelona-stregen styrket bredden på det danske hold.
- Nogle har slappet af, og andre har fået fart i benene. Det er forhåbentlig en god kombination, siger han.
Jesper Nøddesbo blev med fire mål den næstmest scorende dansker mod Island efter Mads Mensah Larsen.
Generelt fik stregspilleren et fint comeback til EM-truppen, efter at landstræner Ulrik Wilbek lørdag morgen havde sendt ham ind i truppen på bekostning af Casper U. Mortensen.
- Jeg er meget tilfreds. Jeg ville gerne have scoret på et hopskud til sidst, men ellers er jeg meget glad.
- Det var meget vigtigt for mig at få nogle minutter, så jeg føler mig helt klar til på fredag, siger Nøddesbo, der regner med, at han bliver i truppen nu.
- Det satser jeg på, ellers er der vel ikke nogen grund til, at jeg er tilbage.
Danmark møder Kroatien i Boxen i Herning på fredag klokken 21.00. I den anden semifinale står Frankrig over for Spanien.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned