Joe Hart om sin nye klub: Alle elsker West Ham
Joe Hart har sagt farvel til Torinos fans, og nu kan han sige goddag til West Hams fans i det østlige London. Foto: /ritzau/AP/Fabio Murru
/ritzau/AP/Fabio Murru
Englands landsholdsmålmand Joe Hart skifter til West Ham på en lejekontrakt for resten af sæsonen.
Premier League-klubben West Ham har sikret sig den engelske landsholdsmålmand Joe Hart på en lejeaftale, der gælder for den kommende sæson.
Det skriver West Ham på sin hjemmeside.
- Det er vigtigt for mig at spille fodbold, og at få muligheden for at komme tilbage til Premier League og spille for en stor klub som West Ham er helt fantastisk, siger Joe Hart.
- Jeg har altid elsket klubben (West Ham, red.).
- Jeg tror, man får svært ved at finde nogen bortset fra de rivaliserende klubber omkring London, der ikke elsker West Ham. Den har noget over sig, den har noget historie, og jeg har altid elsket at spille mod West Ham.
Joe Hart er på kontrakt i Manchester City, men har den seneste sæson været lejet ud til Torino i den bedste italienske række.
30-årige Hart er noteret for 71 landskampe.
West Hams manager, Slaven Bilic, har i den seneste sæson skiftet mellem spanske Adrian og irske Darren Randolph, men ingen af de to keepere har levet op til de forventninger, som den kroatiske manager har haft.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie