John Terry accepterer sin karantænestraf
Chelseas anfører John Terry anker ikke straffen på fire karantænedage, som han har fået af det engelske fodboldforbund FA.
Terry fik straffen, fordi han i en Premier League-kamp i sidste sæson udtrykte sig racistisk over for Queens Park Rangers-spilleren Anton Ferdinand.
For nylig meddelte Terry, at han stopper på landsholdet på grund af racismesagen, og nu kommer den tidligere engelske anfører med en undskyldning i en udtalelse.
- Jeg ønsker at benytte denne mulighed til at undskylde mit sprogbrug i kampen mod QPR over for alle.
- Selvom jeg er skuffet over FA's afgørelse, accepterer jeg, at mine ord uanset sammenhængen ikke er acceptable på fodboldbanen eller i livet generelt, siger Terry.
Forsvarsspilleren blev frikendt for racismeanklagerne i retten i juli, men FA valgte alligevel at tage sagen op og straffe den 31-årige spiller.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned