Jonathan Groth vinder femte bordtennis-DM på stribe
Den 23-årige afløser for Michael Maze måtte dog slide hårdt for det, før han havde besejret Tobias Rasmussen.
23-årige Jonathan Groth fra Roskilde har sat sig godt og grundigt på bordtennistronen i Danmark, og han sidder tungt på den, efter Michael Maze er trådt tilbage.
Søndag vandt Groth sit femte danske mesterskab i træk i herresingle, da de danske mesterskaber blev spillet i Odense.
Jonathan Groth måtte dog kæmpe hårdt for sejren over 19-årige Tobias Rasmussen fra Amager. Sætcifrene fortæller den historie.
7-11, 11-8, 11-4, 11-5, 9-11, 9-11 og 11-9, vandt Groth.
Jonathan Groth er i år rykket mere end 50 pladser frem på verdensranglisten, hvor han i øjeblikket ligger nummer 50, og han ligger varmt i svinget til en plads ved OL, skriver Dansk Bordtennis Union i en pressemeddelelse.
I damesingle vandt Vibys Pernille Agerholm for anden gang.
Også hun måtte ud i en finalegyser, før hun fik has på Stefanie Christensen fra København med 2-11, 11-5, 11-9, 10-12, 11-5, 8-11, 12-10.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie