Jürgen Klopp roser spansk talent for første mål i rødt
Liverpools manager, Jürgen Klopp, lykønsker den unge spanier Stefan Bajcetic med hans første mål i seniorfodbold. Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix
Stefan Bajcetic spillede en formidabel kamp fra bænken, og hans træner roser ham for hans første mål.
Der var rosende ord til den unge spanier, Stefan Bajcetic, efter at Liverpool tog en 3-1-sejr på udebane mod Aston Villa i Premier League mandag aften.
Det bare 18-årige talent sad på bænken indtil det 79. minut, men da han kom på grønsværen tog det ham bare to minutter at sætte sit præg på kampen med et mål.
Derfor fik han også et par flotte ord med på vejen fra hans manager, Jürgen Klopp, efter kampen.
- Stefan var formidabel, da han kom på banen. Generne er tydelige, siger han med hentydning til, at Bajcetics far også var professionel fodboldspiller.
Hans far, Srdan Bajcetic, spillede blandt andet i Celta Vigo, hvor sønnike også brugte sine ungdomsår, inden han i sommer kom til de rødklædte i Liverpool.
Her har han indtil videre været på banen i Premier League for Liverpool to gange. Hans debut kom i 9-0-sejren over Bournemouth tilbage i august.
Generelt lyder Jürgen Klopp til at være tilfreds med holdets præstation mod Aston Villa mandag aften.
- Jeg synes, vi spillede exceptionelt godt i første halvleg. Vi var virkelig gode, siger han.
Bajcetics mål var dog ikke den eneste milepæl for Liverpool mandag aften. Også venstreback Andy Robertson fik en assist, hvilket sendte ham op på førstepladsen over forsvarsspillere med flest assister i Premier League.
Ifølge ham selv er det dog ikke noget, der betyder synderligt meget.
- Jeg går ikke så meget op i individuelle ting. Jeg går bare op i holdet. Men når man opnår sådan noget, når man er i Premier League og er oppe mod nogle helt utrolige forsvarsspillere, så er det altid fedt at være i toppen, siger han.
Liverpool ligger efter sejren over Aston Villa på 6.-pladsen i Premier League.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned