På intet tidspunkt i den spændende VM-kamp mod Letland nåede Julian Jakobsen sådan rigtigt at blive nervøs for, om Danmark ville vinde.
Södertälje-angriberen havde for travlt på isen til at spekulere, og så havde han en god mavefornemmelse.
- Jeg kunne mærke på alle holdkammeraterne, at de var klar til at give letterne én over nakken. Jeg var selv ret sikker på, at vi ville vinde med en enkelt, og det holdt jo stik, siger han.
Aalborg-knægten er meget tilfreds med, at det danske spil endelig klikkede efter to halvsløje kampe mod Finland og Tjekkiet.
- Det er dejligt at se, hvordan vi løftede os fra de to første kampe og spillede lige op mod de allerbedste. For det er letterne, og de kan slå hvem som helst på en god dag. I dag slog vi så dem, siger han.
Allerede torsdag aften gælder det Rusland, og her er Jakobsens forventninger til gengæld begrænsede.
- Rusland er et humørhold, og det ser ud til, at de for alvor er ved at komme i humør efter to dårlige kampe mod Tyskland og Slovenien.
- Samtidig har de haft en dags hvile, hvor vi har knoklet hårdt. Så vi må ind at krige på og se, hvor langt det rækker, siger Julian Jakobsen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned