Jumbo-Visma-uheld fortsætter: Roglic-hjælper styrter og udgår
Jan Tratnik skulle have hjulpet Primoz Roglic til en samlet sejr i dette års Giro. (Arkivfoto). Foto: Jasper Jacobs/Ritzau Scanpix
Jan Tratnik må dagen inden starten på Giro d'Italia tage hjem efter et styrt. Ung brite overtager pladsen.
Optakten til Giro d'Italia kunne nærmest ikke været gået værre for Jumbo-Visma.
Det hollandske mandskab har op til starten på årets første grand tour måtte rokere godt og grundigt rundt på sit hold på grund af coronavirus, og fredag - dagen inden Giroen starter - er uheldet fortsat.
Jumbo-Visma meddeler således på Twitter, at slovenske Jan Tratnik var involveret i et trafikuheld under træningen og derfor ikke kan stille til start lørdag.
Den 21-årige brite Tom Gloag er på falderebet blevet hentet ind som erstatning for Tratnik, der var udset til at skulle hjælpe landsmanden Primoz Roglic til den samlede sejr i Giroen.
Den rolle skal Gloag, der aldrig før har stillet op i en grand tour, nu altså forsøge at udfylde.
Tirsdag meddelte Jumbo-Visma, at to ryttere - Tobias Foss og Robert Gesink - var ude af Giro-holdet som følge af positive coronaprøver. De blev erstattet af Jos van Emden og Rohan Dennis, men torsdag blev førstnævnte så ramt af coronavirus.
Det fik Jumbo-Visma til at hidkalde Sam Oomen. Det var desuden meningen, at Wilco Kelderman skulle have stillet op i Giroen for Jumbo-Visma, men den plan blev sløjfet, da han fortsat er ukampdygtig efter et styrt i april.
Primoz Roglic jagter i dette års Giro sin første samlede sejr i løbet. I 2019 blev han nummer tre i klassementet. I mellemtiden har han vundet Vuelta a Espana tre gange.
Roglic ventes at skulle kæmpe med belgiske Remco Evenepoel om den samlede sejr.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie