Juventus fortsætter dominansen i Serie A med sejr
Juventus stormer videre i toppen af Serie A og med 3-0 over Frosinone er Juventus 14 point foran Napoli.
En sejr til Juventus over Frosinone i Serie A fredag aften var nok et godt bud på forhånd, og sådan gik det da også.
Hjemme i Torino sørgede Juventus for at holde sit faste greb om ligaen med en 3-0-sejr.
Dermed topper mesterholdet ligaen med 66 point og for en kamp mere er der hele 14 point ned til Napoli, der søndag møder Torino.
Inter er for samme antal kampe 23 point efter Juventus på tredjepladsen, mens Milan har hele 27 point på fjerdepladsen op til suveræne Juventus.
En hurtig scoring på et drøn uden for feltet af Paulo Dybala efter oplæg fra Cristiano Ronaldo sørgede efter seks minutter for 1-0 til Juventus.
Efter 17 minutter blev det endnu være for gæsterne, der ligger næstsidst i rækken, da Leonardo Bonucci fra tæt hold øgede til 2-0 efter et hjørnespark.
Bolden havde først taget overliggeren og dumpede ned foran Bonucci, der nemt scorede.
Med en time igen afsluttede Ronaldo sikkert et angreb, og verdensstjernen bragede bolden i mål til 3-0 på et fladt skud.
Juventus er dermed fortsat ubesejret i Serie A efter 24 runder, og klubbens jagt på det ottende mesterskab i træk i Italien har i denne sæson budt på tre uafgjorte kampe ude over alle sejrene.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie