Kahlenberg: Ingen stridigheder med Magath
Foto: Claus Bech /Scanpix
Claus Bech /Scanpix
For et år siden røg Thomas Kahlenberg på andetholdet i tyske Wolfsburg, og i foråret blev han udlejet til franske Evian. Wolfsburg-træner Felix Magath troede ikke på Kahlenberg, men det har ændret sig.
I denne sæson har Kahlenberg igen fået chancen på den centrale midtbane, og forholdet til Magath er blevet varmere.
- Jeg har ikke haft nogle personlige stridigheder eller problemer med ham (Magath, red.), siger Kahlenberg, inden han forklarer historikken:
- Det er klart, at sidste gang, jeg var der, røg jeg på andetholdet, og da jeg kom tilbage, startede jeg heller ikke med at få chancen i de første kampe.
- Men jeg havde en rigtig god opstart, og det har han også set. Selv om han ikke siger så meget og vi ikke snakker sammen hver dag, så ved man godt selv, når det går godt.
Det gik ikke godt for Wolfsburg, da Kahlenberg sad på bænken, og så fik midtbanespilleren pludselig chancen og greb den.
- Jeg fik nogle positive tilkendegivelser. Jeg var bekendt med, at jeg også skulle klø på og køre videre og være en del af det. Jeg følte også, jeg var kommet tættere på.
- Og så var det et spørgsmål om at vente på chancen, og den har jeg så fået, og jeg synes også, at jeg har grebet den. Jeg har spillet, og det er det, det handler om.
- Det gik ikke så godt for holdet, da jeg ikke spillede, og det har jeg så draget nytte af, siger Kahlenberg.
Det kunne dog se bedre ud i Bundesligaen, hvor Wolfsburg ligger næstsidst i rækken.
- Situationen er mildt sagt ikke god i tabellen. For mig personligt har det været positivt, at jeg har kæmpet mig på holdet. Jeg har fået spillet meget mere, end mange troede. Og også mere end jeg selv troede.
- Så jeg synes egentlig, at det er gået fornuftigt. Det er glædeligt og positivt, og så håber jeg bare, at vi som kan få samlet nogle point sammen på kontoen, så vi kan komme opad i tabellen, hvor det er lidt sjovere, siger han.
På fredag skal Danmark og Kahlenberg møde Bulgarien på udebane i VM-kvalifikationen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned