FC København viser i øjeblikket svaghedstegn i Superligaen, men ingen kommer ifølge DR-kommentator Jan Kalborg til at true københavnerne på vej mod mesterskabet.
Det er konkurrenterne ganske enkelt for dårlige til.
- Superligaen har lidt skade og er ikke så god som sidste år, siger Kalborg.
- I sådan en overgangssæson, som FCK er midt i nu, er det dybt skuffende, at FCK allerede er stukket foran de andre uden at have spillet prangende i mange minutter eller halvlege.
- Det siger noget om de andre hold. De mangler troen på, at de kan true FCK, og de mangler stabilitet, mener Kalborg og langer især ud efter OB.
- OB er den største skuffelse. De har truppen til at true FCK, og når man tager deres høje gennemsnitsalder i betragtning, så var det i denne sæson, at de skulle have slået FCK, vurderer han.
FCK er trods mandagens 0-2-nederlag i Horsens fem point foran de nærmeste forfølgere fra FC Midtjylland. OB er på sjettepladsen distanceret med 11 point.
- Det nye FCK-hold skal have tid til at blive søsat, og de er kommet ud på havet nu med præstationer, der gynger.
- Jeg har hele tiden sagt, at de vil være ekstra sårbare de første 11-13 spillerunder, men på mirakuløs vis står de med flest point. Det skyldes ikke FCK's styrke, men manglende styrke hos forfølgerne, mener Jan Kalborg.
FCK møder på mandag i Parken FC Nordsjælland, der indtager Superligaens tredjeplads.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned