Kantspiller misser lokalbrag mod Næstved
Magnus Bøttker har pådraget sig en fiberskade og er ikke med, når Nykøbing FC i aften møder Næstved. Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Muskelskade sender Magnus Bøttker ud af spillet i de næste fire uger.
En ærgerlig skade har ramt Nykøbing FC-truppen i ugen op til lokalbraget mod Næstved, der spilles i aften på Lollands Bank Park.
Lejesvenden fra B.93 Magnus Bøttker, der er startet ind i de tre første kampe indtil nu i dette kalenderår, har pådraget sig en mindre fibersprængning og må efter alt at dømme, sidde udenfor i nogle uger.
Han indledte sit ophold i Nykøbing FC ved at score efter blot 10 minutters spil i forårspremieren mod HIK og har været en væsentlig offensiv brik på en af de to kanter i træner Mikkel Thygesens 4-3-3-system.
- Det er ærgerligt, og der er ikke så meget at gøre ved det. Heldigvis har vi gode erstatninger på den position, lyder det fra Mikkel Thygesen inden aftenens kamp.
Han forventer at Marcus Hansen går direkte ind og overtager Magnus Bøttkers plads i startopstillingen mod Næstved.
Det er Mikkel Thygesens første lokalderby mod Næstved som træner for Nykøbing FC, hvis man ser bort fra den træningskamp for en god måneds tid siden, hvor de grønne vandt 3-2 i en iskold storhal i Næstved.
- Jeg godt mærke, at det er noget specielt. Ikke kun for klubben og spillerne, men for hele området, siger Mikkel Thygesen, der vil prøve at undgå den fysik, som Næstved uden tvivl vil komme med.
- Der handler det om at være lidt smartere og få flyttet bolden hurtigere, så vi undgår for mange af de dueller, lyder det fra cheftræneren, der skal op i mod rækkens nummer fire.
Sidst de to hold mødtes vandt Næstved 1-0 på et mål i det femte overtidsminut af anden halvleg scoret af Frederik Christensen. Men matchvinderen fra det opgør er ikke med, da han fik raget et rødt kort til sig i sydsjællændernes seneste kamp mod Fremad Amager, der sluttede 1-1.
Med i Næstved-truppen er to spillere, der kender Nykøbing FC særdeles godt. Midtbanespilleren Mads Carlson og Mathias Kristensen har begge en fortid på Falster.
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst