Karismatisk fynbo fortsætter vilde gestikulationer i Alperne

Med flagrende lyse lokker er Bo Henriksen utallige gange set løbe op og ned ad sidelinjen i Superligaen efter en scoring, og under kampene bliver hans spillere bakket op af det ene urimeligt positive tilråb efter det andet.

Nu giver ris, ros og dessiner genklang i Alperne. For aktuelt er det fans af den schweiziske klub FC Zürich, der på nærmeste hold kan iagttage Danmarks måske mest livlige og karismatiske fodboldtræner.

Efter fyringen i FC Midtjylland i sommer fik han job i den kriseramte schweiziske mesterklub FC Zürich i oktober. Den galskab, der gjorde ham både elsket og foragtet blandt danske fodboldtilhængere, er flyttet med.

- Jeg er jo stadig den samme medlevende træner, jeg laver ikke mig selv om. Jeg er mig, når jeg råber og lever mig ind i kampene. Det er jo, fordi fodbold er min passion, det er det, jeg elsker. Jeg vil hjælpe alle mine spillere, så vi kan vinde, siger Bo Henriksen.

Han fik hurtigt en smagsprøve på, at engagementet og hans joviale facon tolkes på en anden måde i et lidt mere konservativt land.

I sin bare anden ligakamp i spidsen for Zürich fik han rødt kort. I omsorgsfuld stil lagde han hånden om skulderen på fjerdedommeren og bad ham om at afbryde kampen, fordi en Zürich-spiller lå skadet på banen.

- I Schweiz må man åbenbart slet ikke røre dommeren. De har en anden fortolkning af reglerne, og det lærte jeg så på den hårde måde, siger Bo Henriksen.

Den fynske hurtigsnakker forstår det meste tysk, men kæmper med at få det ud over læberne. Derfor foregår de fleste trænerrelaterede samtaler og instruktioner på engelsk.

- Men det er ikke meget anderledes end i FC Midtjylland, hvor der nærmest var flere udenlandske spillere end danskere, påpeger træneren.

Gennemtærskede Bo Henriksen-fraser som "Hvad så, gamle?" og "det' verdensklasse" er dog ikke bare røget i oversættelsesmaskinen.

- Jeg render ikke rundt og siger "Whats up old man", men så finder jeg nogle andre udtryk, der er morsomme. Jeg prøver at give energi, skabe relationer og behandle folk ordentligt, for så rykkes grænserne for, hvad man er villig til at yde for hinanden, siger Bo Henriksen.

Karrieren i Schweiz er stadig ung, men hans første tid har været hektisk med to ugentlige kampe i efteråret frem mod VM-slutrunden, fordi Zürich også har spillet i Europa League.

Samtidig var Henriksen væk fra sin familie, som først ved årsskiftet flyttede til Schweiz efter at have fået bolig og skolepladser.

Fodboldtræneren er sikker på, at familien i lighed med ham selv falder godt til i alpelandet.

- Jeg var også i dialog med to andre udenlandske klubber, men der kunne jeg ikke sætte flueben ved både sportslige ambitioner og ved udsigten til, at min familie kunne trives. Det er jeg sikker på, at de kan i Schweiz, og det var en no-brainer, da FC Zürich ringede, siger Bo Henriksen.

Han tog sin tidligere assistent Michael Silberbauer, der har en fortid i schweizisk fodbold, med på råd for at sikre, at mavefornemmelsen nu også flugtede med virkeligheden.

Efter mere end halvandet årti som træner i Danmark, har han skullet vænne sig til en ny fodbold- og samfundskultur.

I Schweiz har trænerne et mere distanceret forhold til pressen end i Danmark. Til gengæld er klubpræsidenten flittigt i røret efter kampene.

- Det er noget andet at skulle forholde sig til, men det føles meget naturligt. Og det er jo bedre, at han ringer og spørger mig om alt muligt, end at han sidder et sted og er sur.

- Presset er helt sikkert større indadtil i Schweiz, mens det i Danmark er omgivelserne, der opbygger forventninger og pres, siger han.

Sportsligt er niveauet omtrent det samme som i Superligaen. I Schweiz er der flere hold, der spiller teknisk fodbold ala FC Nordsjælland og Silkeborg, mens det fysiske niveau er højere i Danmark, vurderer han.

FC Zürich vandt klubbens 13. mesterskab i sommer, men fik en håbløs start på den nye sæson. Klubben lå isoleret i bunden, da Bo Henriksen kom til. Trods lidt bedre resultater ligger klubben stadig sidst blandt rækkens ti hold.

Derfor handler foråret om overlevelse, og her skal danskeren bruge sin erfaring.

- Vi skal overleve, og jeg kommer ikke til at ryste på hånden eller noget som helst andet. Jeg har prøvet at ligge i bunden med Horsens og spille playoffkampe om at undgå nedrykning. Dengang var mine kolleger i administrationen blevet fyret, hvis vi var rykket ned. Det er det mest intense, jeg har prøvet, og den erfaring gavner mig, inden det forår vi går ind i, siger han.

Zürichs overlevelseskamp indledes med lørdagens forårspremiere ude mod Luzern.

/ritzau/