Kasper Schmeichel jubler: En utrolig aften
Kasper Schmeichel reddede straffespark for anden kamp i træk mod Sevilla. Foto: AP/Rui Vieira
AP/Rui Vieira
Kasper Schmeichel jubler over kvartfinalepladsen efter sin anden straffesparkredning mod Sevilla i træk.
Med endnu en redning på straffespark spillede Kasper Schmeichel igen en hovedrolle, da Leicester tirsdag aften spillede sig i kvartfinalerne i Champions League med en 2-0-sejr hjemme over Sevilla.
Den danske landsholdsmålmand reddede også et straffespark i den første kamp i Sevilla, hvor hans mandskab tabte 1-2.
Og nu kan han juble over en aften til historiebøgerne.
- Utrolig aften. Fansene, flagene, musikken. Utroligt at stå her som kvartfinalister, lyder det fra Kasper Schmeichel via Leicesters Twitter-konto.
- Utrolig præstation for klubben. Stolt af drengene. Spillede mod et kvalitetshold, men vi havde en plan, og den holdt, lyder det fra landsholdsmålmanden.
Sevilla havde inden denne sæson vundet Europa League tre sæsoner i træk.
Wes Morgan og Marc Albrighton scorede Leicesters mål, før Schmeichel reddede straffesparket ti minutter før tid.
- Kasper er en fremragende målmand, og da vi havde allermest brug for ham, fandt han en stor redning frem.
- Klubben og spillerne kan være meget stolte. Vi måtte have heldet til hjælp undervejs, men vi viste en utrolig karakterstyrke, lyder det på Twitter fra klubbens nye manager, Craig Shakespeare.
Han overtog for tre kampe siden sædet efter den fyrede Claudio Ranieri, som sensationelt førte klubben til det engelske mesterskab i den seneste sæson.
Shakespeare har vundet alle opgør efter sin forfremmelse fra en stilling som assistent.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned