Kasper Schmeichel nærmer sig Premier League
Den danske landsholdskeeper Kasper Schmeichel holdt nullet, da han og Leicester City torsdag aften hjemme vandt 1-0 over Watford i den første af to kampe mellem klubberne om at komme i playoff-finalen, hvor der spilles om en plads i Premier League.
Schmeichel, der er blevet kåret til årets målmand i Englands næstbedste fodboldrække, kunne se sin holdkammerat David Nugent blive matchvinder med små 10 minutter tilbage af opgøret.
Både Kasper Schmeichel og Nugent har erfaring fra Premier League. Den danske målmand har tidligere tørnet ud for Manchester City, mens angriberen Nugent før har repræsenteret Portsmouth.
Det gjorde Nugent faktisk så godt, at han tilbage i 2007 blev noteret for en landskamp for England.
Der spilles returkamp på søndag. I playoff-finalen venter enten Brighton eller Crystal Palace.
Cardiff og Hull har allerede sikret sig oprykning til Premier League ved at slutte som henholdsvis nummer et og to i The Championship.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie