Kevin Magnussen efter syvendeplads: Bedre end vi turde håbe på
Kevin Magnussen (til højre) satte søndag seks point ind på saldoen i det samlede VM-regnskab, efter at danskeren havde kørt sig til en syvendeplads i Mexicos grandprix. Foto: Alfredo Estrella/Ritzau Scanpix
Kevin Magnussen formåede at holde Sergio Perez og Oscar Piastri stangen og glæder sig over syvendepladsen.
Det var en glad og selvtilfreds Kevin Magnussen, som talte med pressen, efter at han søndag i Mexico kørte årets bedste resultat hjem med en syvendeplads og dermed seks point til regnskabet.
Magnussen erkender over for TV3 Sport, at resultatet var "bedre, end vi havde turdet håbe på".
Australske Oscar Piastri, som kører for McLaren, kom over målstregen under en tredjedel af et sekund efter Magnussen, og var det ikke for en tidsstraf til Red Bulls Sergio Perez, havde også han været tæt på at overhale danskeren.
- Vi havde troet, at både Perez (Sergio Perez, Red Bull, red.) og Piastri (Oscar Piastri, McLaren, red.) nok havde en chance for at komme igennem, så en niendeplads havde egentlig været meget acceptabel. Så havde vi været foran alle i midterfeltet, siger Kevin Magnussen til TV3 Sport.
Teamkammerat Nico Hülkenberg blev nummer ni.
Magnussens samlede pointhøst er nu oppe på 14. Det giver ham indtil videre en 13.-plads i det samlede regnskab.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie