Kevin Magnussen: Vores svaghed er kvalifikationen
Den danske Formel 1-kører betegner kvalifikationen til startpladserne som Renaults største udfordring.
Kvalifikationen om pole position og de efterfølgende pladser til de to første Formel 1-grandprixer i sæsonen har været Renaults største udfordring.
Det siger den danske Formel 1-kører Kevin Magnussen ifølge Jyllands-Posten ved et pressemøde i Shanghai, hvor det tredje grandprix i sæsonen køres søndag.
- Vi er godt klar over, at vores største svaghed er i kvalifikationen, mens vi under selve løbene er mere konkurrencedygtige, siger den 23-årige dansker ifølge avisen under pressemødet.
Det blev afholdt torsdag formiddag dansk tid, og her sad danskeren til bords med Valtteri Bottas (Williams), Marcus Ericsson (Sauber), Nico Hulkenberg (Force India) og Kimi Raikkonen (Ferrari).
Danskeren pointerede dog, at Renault-holdet hverken har overpræsteret eller underpræsteret hidtil i sæsonens første to løb.
- Jo tak, vi klarer os ganske udmærket, lyder det fra Kevin Magnussen, der sluttede som nummer 11 i Bahrain for 14 dage siden, efter at han startede fra pitlane som følge af en straf, hvor han under træningen overså et rødt rys.
Ved det første Formel 1-løb i sæsonen i Australien sluttede den 23-årige dansker som nummer 12, og derfor jagter han point, når det går løs i Shanghai søndag.
- Banen i Shanghai er måske ikke den bedste for os, men jeg tror stadig på, at med et godt løb er vi med til at kæmpe om pointene. Jeg er virkelig opsat og spændt, siger Magnussen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned