Dansk kvindehåndbold var søndag meget tæt på at vinde en international "treble" - altså sejr i Champions League, EHF Cuppen og Cup Winners Cup. Men den sidste titel kom ikke i hus trods glimrende fight af KIF Vejen.
I en heksekedel på udebane mod det montenegrinske storhold Buducnost var KIF Vejen ikke levnet store muligheder, da holdet havde tabt det første opgør i Danmark med 20-23.
Men med 10 minutter igen af returopgøret havde KIF Vejen bragt sig foran med 16-13 og lå på det tidspunkt til at vinde titlen.
Da de hele skulle afgøres, var montenegrinerne dog bedst og havde mest erfaring. De scorede kampens sidste fire mål, og dermed endte opgøret med Buducnost-sejr på 18-16 og en samlet sejr på fem mål.
Dermed må dansk kvindehåndbold "nøjes" med Randers' sejr i EHF Cuppen og Viborgs sejr i Champions League.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned