Kim A. om Schleck-exit: Det er dødærgerligt
Beskeden om, at Andy Schleck ikke kommer med i årets Tour de France, rammer hans danske sportsdirektør på Radioshack-Nissan hårdt.
- Det er dødærgerligt, at han ikke kan være med. Jeg kan ikke sige så meget andet, siger Kim Andersen, som er travlt optaget af cykelløbet Schweiz Rundt.
Det store spørgsmål er, om holdet har en chance for at vinde Tour de France, nu hvor den tidligere vinder er ude.
Spørgsmål: Er der en, der kan erstatte ham til at køre med om Tour-sejren?
- Nej, det tror jeg ikke.
- Men jeg så ham ikke som favorit, før dette skete. Det tror jeg ikke, at der var mange, der gjorde. Også på grund af turen.
- Der skulle ske noget exceptionelt, hvis han skulle vinde, siger Kim Andersen.
Andy Schleck styrtede under en enkeltstart i Criterium du Dauphine i sidste uge, og det kostede ham et brud på bækkenet.
Luxembourgeren meddelte på et pressemøde onsdag, at han ikke kan være med i det franske cykelløb.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned