Kinas damehold i badminton vinder VM med sejr over Japan
Akane Yamaguchi stod for Japans ene sejr i Uber Cup-finalen mod Kina, da hun i den første singlekamp besejrede Chen Yufei. Kina vandt finalen med 3-1 i kampe. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Japan vandt den første kamp i lørdagens Uber Cup-finale, men derefter satte Kinas damehold sig igennem.
Kinas damehold i badminton kan endnu en gang kalde sig verdens bedste, efter at det lørdag aften slog Japan med 3-1 i kampe i Uber Cup-finalen, der blev spillet i Ceres Arena i Aarhus.
Det skriver TV 2 Sport.
Det er 15. gang, at Kina sikrer sig VM-titlen for damehold. Japan kom ellers bedst fra start, da Akane Yamaguchi slog OL-guldvinder Chen Yufei med 21-18, 21-10.
Men den japanske optur varede ikke længe, og Kina vandt de tre efterfølgende kampe.
Efter næsten to timers spil vandt Kina den første doublekamp, hvorefter He Bing Jiao øgede Kinas føring til 2-1 i finalens anden singlekamp.
Da Kina også vandt den anden double og bragte sig foran 3-1, var det unødvendigt at spille den sidste singlekamp.
De danske badmintondamer nåede frem til kvartfinalen i Uber Cup, hvor holdet tabte 0-3 i kampe til Sydkorea.
Søndag skal VM for herrehold afgøres i Thomas Cup-finalen, der står mellem Kina og Indonesien.
Indonesien sendte lørdag Danmark ud i semifinalen med en sejr på 3-1 i kampe. Dermed endte de danske værter på bronzepladsen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned