For at komme i betragtning til det europæiske Ryder Cup-hold vil den danske golfspiller Søren Kjeldsen i 2010 satse på at spille flere turneringer i USA. Målet er at komme endnu længere frem, end den 35.-plads, han i øjeblikket indtager på verdensranglisten.
- Jeg vil tilbringe flere uger i USA og spille flere turneringer i begyndelsen af året, fordi der er flest point at hente til verdensranglisten, siger Kjeldsen til Jyllands-Posten.
Derfor har han også skiftet manager. Han arbejder ikke længere sammen med danske Søren Broberg, men med svenske Johan Eliott, som i forvejen er manager for en række store navne.
- Johan Eliott skal hjælpe mig med at skaffe adgang til de turneringer i USA, hvor jeg ikke er direkte kvalificeret. Når han repræsenterer flere store spillere, kan han presse på for at få mig med ind også, forklarer den danske spiller.
Der er 12 spillere på et Ryder Cup-hold. De fire bedste på en liste over indsamlede verdensranglistepoint fra 3. september 2009 til 29. august 2010 er sikre. Det samme er de fem spillere, der har indtjent flest penge i samme periode, og herefter kan holdkaptajnen uddele tre wild cards.
- Jeg håber at kvalificere mig direkte til Ryder Cup-holdet, men hvis det ikke kan lade sig gøre, håber jeg på et af de tre wild cards, siger Søren Kjeldsen, der mener, at fem-seks spillere er sikre på pladser på det europæiske hold, og at der derudover er en stor gruppe med ham selv i, som kæmper om resten.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned