Klassemålmand: Det var en perfekt start
Det var en perfekt start på OL-kvalifikationen, mener Niklas Landin, der stod godt i sejren over Kroatien
De danske håndboldherrer fik et forrygende udgangspunkt, da de fredag aften slog Kroatien med 28-24 i den første af tre OL-kvalifikationskampe, der spilles i Boxen i Herning.
En af kampens helt store hovedpersoner Niklas Landin var også rigtig godt tilfreds med den danske indsats.
- Det var en perfekt start for os. Det var, hvad vi havde håbet på, og hvad vi gik efter, siger målmanden.
Niklas Landin stod hele kampen i det danske mål, og specielt i anden halvleg havde han nogle vigtige redninger, der holdt Danmark i front på trods af en lang dansk scoringspause.
- Jeg forsøgte hele tiden at fokusere på den næste bold, og i de perioder, hvor jeg ikke tog så mange bolde, så gjorde de det heldigvis godt i den anden ende, siger Niklas Landin.
- Alt i alt synes jeg, det var en god landskamp fra vores side.
12.000 danske tilskuere var på plads i Boxen i Herning, og de gjorde deres til at hjælpe Danmark til sejr, og det kunne mærkes på banen.
- Det var vildt fedt at spille for det publikum. Det bragte minder tilbage til EM her i Boxen i 2014. Vi kunne ridde med på tilskuernes opbakning, og vi håber, at det fortsætter i de næste kampe, siger Landin.
Danmark møder lørdag Norge i den anden OL-kvalifikationskamp, men Bahrain venter på søndag. Netop Norge og Bahrain mødtes tidligere fredag, og der vandt Norge med 35-29.
De to bedste hold i Danmarks pulje går videre til OL i Brasilien til sommer.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned