Klavs Bruun angrer udbrud: Selvfølgelig forkert af mig
Team Tvis Holstebro-træneren fortryder, at han kaldte modstander for "bøsserøv" i dramatisk opgør.
Team Tvis Holstebro-træner Klavs Bruun Jørgensen er kommet i strid modvind, efter han i onsdagens slutspilskamp kaldte Skjern Håndbolds playmaker Daniel Svensson for "bøsserøv".
Udbruddet kom efter, at Svensson havde fået rødt kort for en grim tackling, men Klavs Bruun Jørgensen, som er kommende kvindelandstræner for Danmark, ved godt, at han gik over stregen.
- Jeg ved godt, at som træner skal man holde sig fra den slags, og det er jeg ked af. Sådan skal man selvfølgelig ikke tale til hinanden som voksne mennesker, men jeg kan ikke tage det tilbage nu, siger træneren ifølge DR's hjemmeside.
Han blev provokeret af Daniel Svensson, som ifølge Klavs Bruun Jørgensen gik grinende fra banen efter det røde kort, og han fastholder kritikken af Svenssons opførsel.
- I forhold til at klokke en mand ned og efterfølgende grine af det, det synes jeg faktisk er lidt værre, siger Tvis-træneren om episoden.
Ulrik Wilbek, sportschef i Dansk Håndbold Forbund (DHF), har torsdag taget afstand fra Klavs Bruun Jørgensens opførsel, men efter en snak med den kommende landstræner er sagen lukket for Wilbeks vedkommende.
Tvis Holstebro tabte i øvrigt kampen til Skjern og er dermed uden chance for at nå en semifinaleplads.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned