Klø i Lemvig: Team Sydhavsøerne taber oprykningsslag
Kasper Olsen og Team Sydhavsøerne havde det svært i Lemvig. Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Angrebsspillet haltede gevaldigt for Team Sydhavsøerne, der tabte stort i Lemvig.
LEMVIG: Team Sydhavsøerne fik ikke noget ud af første oprykningskamp til Håndboldligaen mod Lemvig-Thyborøn, der vandt 32-24 efter 14-12 ved pausen.
Ligaholdet fra det vestjyske var fysisk for stor en mundfuld for Team Sydhavsøerne, der havde store angrebsmæssige problemer.
Næsten ti minutter skulle der gå før Alexander Nielsen scorede lollikkernes første mål og reducerede til 1-3.
Gæsterne kom på 4-4, men derfra var de bagud resten af kampen.
Pausestilingen på 14-12 til værterne var til at leve med, men efter pausen blev der brændt alt for meget i de første minutter. Daniel Sørensen og Nicolaj Jørgensen var de store syndere, da Lemvig-Thyborøn trak afgørende fra.
Før pausen stod Oliver Larsen glimrende i målet, men i anden halvleg blev han skudt lidt i sænk. Indskifteren Sebastian Minor Hansen kunne heller ikke lukke af, og ved stillingen 24-16 efter 47 minutters spil havde Lemvig-Thyborøn skabt det afgørende hul.
Team Sydhavsøerne strakte våben i erkendelse af at slaget var tabt, og sparede på kræfterne til returkampen i Maribo på onsdag. Lollikkerne skal vinde for at tvinge serien ud i en afgørende tredje kamp i Lemvig. Alt andet betyder sommerferie til Team Sydhavsøene.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned