Klopp om avancement: Uafgjort mod United er nok for mig
Den tyske manager kan fortsat drømme om sin første titel med Liverpool efter sejr over Manchester United.
Der er tilfredshed hos fodboldklubben Liverpools manager, Jürgen Klopp, efter at hans hold torsdag spillede sig frem til kvartfinalerne i Europa League.
Tyskerens hold var toneangivende i store dele af 1-1-kampen ude mod Manchester United, og samlet vinder Liverpool med 3-1.
- I mine drømme vinder vi alle kampe, men det endte uafgjort. Men vi er videre, så det er okay, siger Jürgen Klopp til Liverpools Twitter-profil.
Efter flere store chancer til begge hold kom Manchester United foran efter lidt over en halv times spil, da Anthony Martial scorede på et straffespark.
Kort før pausen sørgede Philippe Coutinho for at eliminere spændingen, da han efter en flot soloaktion scorede til 1-1.
- Jeg elsker de her to minutter før pausen, fordi vi reagerede dobbelt så hurtigt som dem.
- Vi tabte for mange fifty-fifty-dueller i første halvleg, men når vi spillede fodbold, skabte vi gode chancer, siger Jürgen Klopp.
Europa League er Liverpools eneste mulighed for at vinde en titel i denne sæson.
Klubben ligger på ottendepladsen i Premier League.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie