Klopp ser stadig Liverpool som trussel i toppen trods kiks
Liverpools tyske manager, Jürgen Klopp, mener kun, at det er målene, der mangler, for at Liverpool kan være med i toppen. Foto: /ritzau/AP/Owen Humphreys
/ritzau/AP/Owen Humphreys
Liverpool måtte endnu engang nøjes med det ene point efter at have været spilstyrende.
Liverpool måtte søndag nøjes med 1-1 ude mod Newcastle efter et opgør, hvor holdet var spilstyrende og havde klart flest chancer.
Med det uafgjorte resultat fortsætter Liverpool slingrekursen, hvor holdet har bolden mest, men har svært ved at afgøre kampene.
- Jeg synes, at vi var det bedste hold og skabte flest chancer. Jeg synes, vi skulle have vundet. Jeg kan ikke tale om vores fodbold og afstanden mellem os og andre klubber. Vi har en hård periode, og andre klubber vil have deres, siger Liverpools manager, Jürgen Klopp, efter opgøret på St. James Park.
- Jeg har spillet mange gange med mange forskellige hold i mit liv, og vi var det bedste hold og skabte flest chancer. Vi skabte gode chancer, men fik ikke scoret.
Med det uafgjorte resultat er Liverpool nu syv point fra de to førende klubber, Manchester United og Manchester City.
Alligevel ser Klopp sit hold som bejler til de øverste placeringer.
- Jeg synes ikke, det ser ud til, at vi er langt fra at være en reel trussel. Hvis vi gør det, som vi er gode til og scorer nogle flere mål, så vil vi vinde flere kampe, siger Klopp.
Philippe Coutinho bragte Liverpool foran med et sandt drømmemål, mens Joselu udlignede på kontra for Newcastle.
Liverpool møder Manchester United i næste runde i Premier League, når topholdet fra José Mourinhos tropper gæster Anfield Road efter landskampspausen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned