Klub-VM: Argentinere booker finale mod Real Madrid
San Lorenzo måtte slide hårdt i det mod Auckland City FC, men klubben kom i finalen mod Real Madrid.
San Lorenzo og Real Madrid. Det er finaleholdene i VM for klubhold, der bliver afviklet i Marokko.
Onsdag aften kvalificerede det argentinske fodboldhold sig med nød og næppe til finalen med en sejr på 2-1 over Auckland City FC fra New Zealand.
Indskiftede Mauro Matos blev helten for San Lorenzo i semifinalen, da han scorede det afgørende mål tre minutter inde i den forlængede spilletid.
Pablo Barrientos bragte argentinerne foran lige før pausen, men i anden halvleg udlignede Angel Berlanga for Auckland City FC.
Holdet fra New Zealand var tæt på at udligne til 2-2, blandt andet med et skud på stolpen.
San Lorenzo skal op i et helt andet gear, hvis holdet skal have en chance for at true Real Madrid i finalen, der bliver afviklet lørdag i Marrakech.
Real Madrid vandt tirsdag 4-0 over Cruz Azul fra Mexico i den første semifinale.
Dermed er Champions League-vinderne oppe på at have vundet 21 kampe på stribe.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie