Mortensen, der sluttede grundspillet som den næstmest scorende af alle i Herre Håndbold Ligaen, faldt uheldigt ned på knæet i den sidste grundspilskamp mod Skjern forleden, og det har nu vist sig, at han har fået en revne i den ene menisk.
Viborg HK forventer, at det bliver nødvendigt at foretage en mindre operation i knæet, og det vil med sikkerhed betyde, at man ikke kan råde over den talentfulde spiller i slutspillet.
Skaden betyder også, at Casper U. Mortensen går glip af to A-landskampe mod Tyskland i begyndelsen af april, som landstræner Ulrik Wilbek ellers havde udtaget ham til.
Uheldet i kampen mod Skjern bliver dermed det sidste, Viborg-publikummet får at se til den flittigt scorende fløj, der allerede har skrevet kontrakt med BSV i næste sæson, hvor han skal afløse Fredrik Petersen.
Casper U. Mortensen er noteret for 145 mål i grundspillet og er dermed kun overgået af Chris Jørgensen fra Nordsjælland Håndbold i kampen om topscorerprisen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned