Kometen Anders Antonsen er efterudtaget til VM
Anders Antonsen debuterer ved VM i august efter at være blevet efterudtaget. Arkivfoto. Foto: /ritzau/Jens Dresling
/ritzau/Dresling Jens/arkiv
Både Anders Antonsen og Mia Blichfeldt er blevet udtaget til det individuelle VM i badminton i august.
Ikke alle nationer har valgt at udnytte deres respektive pladser i dame- og herresingle til badminton-VM i august, og det har givet to ekstra pladser til Danmark.
Det betyder, at danmarksmester og EM-sølvvinder Anders Antonsen får VM-debut, og det samme gør 19-årige Mia Blichfeldt.
Badminton Danmark skriver i en pressemeddelelse, at de to spillere er blevet tildelt de ekstra pladser, som Danmark har fået.
- Da Kenneth (Jonassen, red.) ringede og fortalte mig, at jeg var udtaget, blev jeg sindssygt glad. Det gør i hvert fald sommertræningen lidt mere spændende, siger Antonsen i pressemeddelelsen.
- Det bliver rigtig stort at skulle spille VM, og jeg glæder mig sindssygt meget. Nu skal den bare have gas hen over sommeren, så jeg kan stå så skarpt som muligt til VM.
Også Mia Blichfeldt glæder sig til VM-debuten i Glasgow.
- Det bliver mega fedt og en stor oplevelse. Jeg glæder mig sindssygt meget, og jeg glæder mig også til VM-træningen her til sommer, siger hun.
- Og så er jeg også rigtig glad for, at forbundet har valgt at satse på mig og givet mig chancen for at komme med.
VM spilles fra 21. til 27. august.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned