Kragh mister førertrøjen på hård etape i Luxembourg
Søren Kragh Andersen indledte Luxembourg Rundt med to andenpladser. Fredag blev han nummer otte. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Irske Ben Healy var bedre end alle de andre og snuppede Søren Kragh Andersens førertrøje i Luxembourg.
Det blev kun til en enkelt dag i førertrøjen i Luxembourg Rundt for Søren Kragh Andersen.
På fredagens etape fra Mertert til Vianden var irske Ben Healy flyvende, og han distancerede Kragh og resten af favoritterne.
Alpecin-danskeren kom i mål 43 sekunder efter etapevinderen fra EF-holdet, som samtidig kørte sig op på løbets samlede førsteplads. Kragh er nu nummer fire.
Healy har taget et stort skridt i 2023 og viste nok en gang sit høje niveau på 3. etape, der bød på mere end 3000 højdemeter på de 168 kilometer.
Ireren kørte alene afsted med 18 kilometer til mål og var så stærk, at forfølgerne aldrig kom tæt på at hente ham.
Tættest på kom forfølgerduoen Marc Hirschi og Dylan Teuns, som tog sig af de efterfølgende placeringer.
På sidste tur op ad Montée de Niklosbierg så Søren Kragh ud til at tabe kontakten til feltet, men han koblede sig på igen på vej ned.
Til gengæld manglede cykelrytteren fra Strib holdkammerater til at hjælpe med at hale de forreste ind.
Alligevel kæmpede han sig over stregen på ottendepladsen og fortsatte dermed med at skovle topplaceringer ind efter to andenpladser i træk.
Luxembourg Rundt fortsætter lørdag med en 24 kilometer lang enkeltstart og slutter søndag med en mindre kuperet etape.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned