For fire år siden i Beijing slap de danske atleter for skattetræk, men kulturministeren vil ændre praksis, fortæller han til Metroxpress.
- Brian (Mikkelsen) kom til at love noget, men ligesom jeg betaler skat, skal man også som sportsudøver betale skat, hvis man vinder noget. Længere er den ikke, siger Uffe Elbæk (R) til avisen.
Bestyrelsesformanden i Team Danmark, Carl Holst, kan imidlertid ikke forstå kulturministerens sidestilling af atleter med almindelige lønmodtagere. Sportens folk bør snarere sidestilles med kunstnere, mener han.
- Jeg synes, at det er synd. Når kunstnere får en engangsdonation, så er det skattefrit, men det er det ikke for eliteudøvere. Det er en uretfærdig forskelsbehandling, siger Carl Holst.
Efter OL i 2008 modtog daværende kulturminister Brian Mikkelsen de danske atleter med løftet om, at de skulle slippe for at betale skat.
Kulturministeren kunne dog ikke få regeringen med på sit begejstrede løfte til atleterne, så i stedet måtte Team Danmark og Kulturministeriet i fællesskab skrabe sammen, så atleterne fik, hvad Brian Mikkelsen havde lovet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned